Referat af bestyrelsesmøde, torsdag d. 10. januar 2023

Til stede: Rasmus, Mike, Lin, Ole, Lisbeth og Laura

Akustikvæg i fællesrummet

Der er et ønske om at forbedre akustikken i fællesrummet. Bestyrelsen overvejer derfor, om der kan sættes akustikpaneler med træ lameller op på væggen mod barnevogns-/cykelrummet. Claus vil gerne se nærmere på det, herunder prisen.

Status på altanprojektet

De sidste altandøre, som i første omgang blev leveret i forkerte mål, blev sat i midten af november, og de sidste fejl og mangler blev også udbedret. Herefter blev den sidste rate betalt.

Det er en del af rådgivningsaftalen med Gaihede, at der vil være en 1-års gennemgang af altanerne sammen med Altana, hvor der kan samles op på evt. fejl eller lignende, som måtte opstå efter aflevering af projektet.

Der er i slutningen af november 2022 rundsendt pr. mail en foreløbig opgørelse af prisen på hver altan til de andelshavere, som har fået en altan. Den samlede pris for altanprojektet forventes at løbe op i ca. 3,3 mio. kr.

Bestyrelsen drøftede derudover det kommende forslag til den ekstraordinære generalforsamling om afbetaling på altanerne. Den endelige opgørelse af altanernes pris vil blive omdelt inden den ekstraordinære generalforsamling.

Vedligeholdelsesplan

I slutningen af november blev vedligeholdelsesplanen rundsendt pr. mail til alle andelshavere.

Bestyrelsen vendte det kommende forslag om vedligeholdelsesplanen, som også drøftes på den ekstraordinære generalforsamling. Det blev bl.a. drøftet, hvordan foreningens økonomi ser ud i det kommende år, bl.a. i lyset af altanprojektet og afbetalingen på altanerne. Ole oplyste i den forbindelse, at han forventer en række ændringer i budgettet i 2023. Bl.a stiger skattebilletten med 10.000 kr., og trappelyset har også ligget højere i 2022 pga. energipriserne, i nogle måneder 5.000 kr. højere end normalt. Ift. trappelyste var bestyrelsen enige om, at det undersøges nærmere, om der kan laves energibesparende tiltag for lyset på både bag- og fortrappen. Lisbeth vil tage fat i en elektriker og forhøre sig.

I den forbindelse var der bl.a. enighed i bestyrelsen om, at indhente et tilbud fra Nyrup Hansen på reparation af bærejernet i kælderen samt udskiftning af portdækket i mellemgangen fra Sankelmarksgade til gården, da dette forventes at være det første projekt, som vil skulle igangsættes. Gaihede har i vedligeholdelsesrapporten estimeret det til at koste 0,5 mio. kr.

Eventuelt

Der afholdes arbejdsdag i foreningen lørdag d. 29. april kl. 10.

Bestyrelsen vil efter arbejdsdagen lave en hjemmeside med information om udlejning af fælleslokalet til eksterne, og sætte information herom op i vinduet i lokalet. Det er generelt indtrykket, at der er en del, som er interesseret i at leje lokalet, og det vil forhåbentlig kunne genere penge til løbende vedligeholdelse og forbedringer i lokalet.